Motorbåd

SAJ ejer en storebæltsjolle, som vi i 2016 døbte M/S Svanen. Den er velegnet til både fiskeri og motorbådsjagt for op til tre personer. Svanen kan lånes gratis af SAJ’s medlemmer, og den er udstyret med fiskegrej, som ligeledes kan lånes.

Jagtpramme

SAJ har fire jagtpramme, som kan lånes gratis af vores medlemmer. Odense Fjord er et godt og begyndervenligt sted til at gå på strandjagt efter ænder og gæs. Det er tilmed en billig og tilgængelig måde at starte op som nyjæger, hvis man ikke har adgang til jagt i forvejen.  Til nybegyndere afholder vi typisk et introduktionskursus pr. jagtsæson, som fortæller omkring teknikker til denne spændende og udfordrende jagtform.

Gåsegrej

I 2015 investerede vi i et helt nyt udvalg af grej til gåsejagt fra DK WAI, som vi har samlet i en lille lukket trailer. Den udgør et unikt tilbud til foreningens medlemmer, der kan transportere det hvorhen man vil. Det er gratis for medlemmer at låne gåsegrejet.

Due- og Kragegrej

Foreningen råder over lokkeduer og -krager samt udstyr til at lave et midlertidigt skjul. Due- og kragegrej kan lånes gratis af SAJ-medlemmer. Udstyret opbevares ved Pejrupgaard.

Shotkam

Syddansk Akademisk Jagtforening har et ShotKam, som kan lånes gratis af medlemmer. ShotKam er et ægte liret, military grade, amerikansk action kamera til montering på haglbøssen. Det kan bruges til at optage spændende og sjove film på jagt eller på skydebanen, men er i særdeleshed anerkendt som et værktøj til at forbedre sin skydning.

Skydeveste

Vi har vores egen skydevest med SAJs logo på ryggen og med logo fra Odense Jagt og Fritid på den ene forlomme. Vesten er i god kvalitet fra Seeland, og den har alt hvad man skal bruge i en skydevest, heriblandt store praktiske lommer og forstærket skulderparti. En skydevest er ganske enkelt uundværlig på skydebanen!